 | Kendskabs- og tilfredshedsmålinger
Kommunikation kan og bør måles. Og en måling bør altid tage afsæt i målgruppernes tilfredshed med din kommunikationsindsats.
Formålet er at give dig et indblik i, hvor godt dine målgrupper er orienteret, og hvor tilfredse de har været med din kommunikationsindsats.
Målingen bør gennemføres på et tidspunkt, hvor kendskabet til det nye initiativ har indlejret sig – gerne 1-3 måneder efter, at der er kommunikeret om det nye initiativ.
Nedenunder er der links til to forskellige typer af målinger.
Fælles for de to typer af målinger er, at de tager udgangspunkt i de succeskriterier, der er opstillet i guiden til kommunikationsplaner. Det vil sige, at der fokuseres på kendskab, forståelse, relevans, timing og informationsadfærd.
For begge målinger gælder, at hvis kendskabet til det nye initiativ er meget lille, så vil målingerne i sagens natur primært sige noget om kendskabet og ikke så meget om tilfredsheden med kommunikationen. Det kræver, at nogen har set kommunikationen og kan forholde sig til den, hvis tilfredsheden skal kortlægges.
Kendskabs- og tilfredshedsmåling
Kendskabs- og tilfredshedsmålingen er en kvantitativ og statistisk repræsentativ tilfredshedsmåling, som udføres af eksterne konsulenter, og som derfor koster penge at få udført.
Målingen kan eventuelt kombineres med kvalitative undersøgelser.
Minikendskabs- og tilfredshedsanalyse
Minikendskabs- og tilfredshedsanalyse er en kvalitativ analyse, som udføres af en medarbejder i organisationen, og som ikke medfører andre omkostninger end en enkelt arbejdsdag til den pågældende medarbejder. Det betyder i sagens natur også, at en sådan analyse ikke giver så omfattende en viden som en rigtig kendskabs- og tilfredshedsmåling. Analysen kan dog give nogle fingerpeg og skal betragtes som et alternativ til slet ikke at gøre noget.
| | |
| |
